Articles

Gothic filtered version of Irminger (1843) by John Mortensen, 1998.

Irminger, C., Golfstrømmens Hastighed - Strømmen ved Island m. m. , Nyt Archiv for Søvæsenet, 2 Bd., 191-200, Kiøbenhavn, 1843.

Golfstrømmens Hastighed - Strømmen ved Island m. m.

Af Capitainlieutenant C. Irminger

Hr. Schythe anfører Side 96:

"Da nemlig Golfstrømmen, indenfor Strædet ved Florida, naaer sit Maximum af Varme, =30º, sidst i Juli eller først i August, saa følger, at denne maa indtræde meget senere i en Afstand af henved 600 Mile fra Udgangspunktet, og at saaledes hiin Temperatur af 12º , observeret i Juli, ikke engang kan være Maximum for en Brede af 61º N. Brede. (Maaskee indfalder Maximum paa denne Høide først i Slutningen af August, hvilket allerede forudsætter en temmelig stor Middelhastighed i Strømmen.)

Afstanden, fra Florida-Strædet til de Høider, hvor Iagttagelserne af Atlanterhavets Temperatur ere foretagne, er ikke 600, men omtrent 900 geographiske Mile, og, ved at regne Golfstrømmens Krumninger langs amerikanske Kysten, kan Distancen, uden at regne for meget, anslaaes til 940 Mile. Til at giennemløbe denne Strækning, udfordrer Strømmen en meget længere Tid, end den Forfatteren antager, nemlig fra sidst i Juli, eller i Begyndelsen af August, til Slutningen af August. Thi var det muligt, at Vandmassen giennemløb dette Rum i 1 Maaned, maatte Strømmen løbe med en Hastighed af over 5 Mile i Vagten (126 Qvartmiil i Etmaalet.)

Et Skib kunde da, ifald det bestandig holdt sig i Strømmen, i aldeles Havblik, ved blot at lade sig Drive, giøre en hurtig Reise fra Florida til i Nærheden af Island eller Færøerne. Del ere vi endnu ikke paa det Rene med Havets forunderlige Strømninger, men vi kiende dog saa meget dertil, at vi med Bestemthed tør sige, de ikke giennemfare Oceanet med en saadan Hastighed. Hvorlænge Vandmassen er underveis fra Florida til det Strøg imellem Island og Færøerne, hvor Iagttagelserne foretoges, lader sig kun vanskelig bestemme, da den Arm af Golfstrømmen, fra Sydenden af Ny-Fundlands Banke og nordostefter, endnu ikke er nøie undersøgt, at deraf kan drages nogen paalidelig Slutning. Imidlertid ere vi dog i Besiddelse af saadanne Data, at vi i det mindste kunne giøre os et nogenlunde Begreb om, hvorlænge Vandmassen behøver til at giennemløbe den omtalte Distance.

Som bekiendt løber Golfstrømmen stærkest i Sidstningen af August og Begyndelsen af September, og paa denne Aarstid ville vi forsøge at følge den fra det Sted, hvor den forlader den mexicanske Havbugt og begynder sit løb i Atlanterhavet.

Efter Purdy, Rennels og Flere, kan Medium af Strømmens Fart, i Midten af Strømningen, hvor den løber hurtigst, fra ovennævnte Punkt til 31º N. Brede, antages at være omtrent 100 Qvartmiil i 24 timer; Distancen er 400 Qvartmiil; det bliver med denne Fart omtrent 4 Dage. Herfra til 38º N. Br. og 69º V. f. Gr. - 60 Qvartmiil i Etmaalet - Distancen 660 Qvartmiil - altsaa 11 Dage. Derfra til 41½º N. Br. og 56º V. f. Gr. 50 Qvartmiil i Etmaalet - Distancen 600 Qvartmill - bliver 12 Dage. Derfra til 42º N. Br. og 50º V. f. Gr., hvilket er noget synden for Nyfundlands Banke, 33 Qvartmiil - Distancen 300 Qvartmiil giver 9 Dage.

Dette sammenlagt giver en Distance af 1960 Qvartmiil, og, giennemløbet i 36 Dage, en Middelhastighed af omtrent 55 Qvartmiil i Etmaalet.

Golfstrømmens Fart er, selv i denne Aarstid, hvor den løber hurtigt, meget forskiellig; men for at komme til et nogenlunde Resultat, have vi beregnet Medium af de hurtigste Farter, fundne paa denne Aarstid.

Jo længere nu Strømmen fierner sig fra Florida-Strædet, desto bredere og mindre hurtig bliver dens Løb. Saaledes er dens Brede, hvor den falder i Oceanet, 35 á 36 Qvartmiil, og i Nærheden af Nyfundlands Banke allerede over 400 Qvartmiil.

Efterat Strømmen har passeret Nyfundlands Banke, deler den sig i to Grene, hvoraf den største søger hen ad Ajorerne og den mindre i en nordøstlige Retning. Denne sidste Gren er, saavidt vi vide, kun lidet undersøgt, hvilket vel har sin Grund heri, at den giennemløber et, i Forhold til den øvrige Skibsfart over Oceanet, kun lidet befaret Strøg; men at den existerer, er ingen Tvivl underkastet.

Saaledes fandt Capitain Park, at Strømmen, imellem Nyfundlands Banke og indtil 43º N. Br. og 37º V. f. Gr., løb i en nordøstlig Retning omtrent 25 Qvartmiil daglig. En Flaske, som blev kastet overbord fra et engelsk Skib "Newcastle" d. 20de Juni 1819, paa 38º 52' N. Br. og 64º V. f. Gr., altsaa midt i Golfstrømmen, fandtes paa N. V. Kysten af Irland, tæt ved Arran, den 2de Juni 1820. Det mere opvarmede Strøg af Havet, som Hr. Schythe har observeret imellem Færøerne og Island-hvilken Strømning udentvivl fortsætter sit´ Løb lige til Iishavet, thi Parry observerede en høiere Temperatur i Oceanet, paa en Strækning ikke langt vesten for Hammerfest, da han herfra i 1827 seilede til Spitsbergen - og mangfoldige flere Beviser tale for Tilstedeværelsen af denne Arm af Golfstrømmen.

Fra Sydenden af Nyfundlands Banke har den endnu at giennemløbe en Strækning af omtrent 1800 Qvartmiil, forinden den naaer det af Hr. Schythe omtalte Strøg imellem Færøerne og Island.

De, der kiende den Nøiagtighed, hvormed Bestikket ombord paa vore Orlogsmænd, og den Skarphed, hvormed de daglige Observationer med Himmellegemerne foretages, for at finde Skibets virkelige Plads, ville indrømme, at Forskiellen imellem den gissede og observerede Plads giver en idee om Strømmens Fart og Retning, og naar man saaledes tager Medium af en Mængde af disse Uoverensstemmelser imellem det gissede og observede Punkt, vil man omsider faae et, ikke langt fra Virkeligheden afvigende, Resultat for Strømsætningen.

Vi finde, ved at giennemsee nogle Journaler, holdte ombord paa vores Orlogsmænd, at flere af dem have passeret Oceanet imellem 9½º og 17½º V. f. Gr. og 61º og 62½º N. Br., Stedet for de omtalte Iagttagelser.

Corvetten Najaden 1829 fra Middag den 12te til Middag den 14de Mai.

Medium af Forskiellerne imellem Bestikket og observerede Brede og Længde for disse 2 Dage har givet, at Skibet er blevet forsat retvisende ......... N. 86º O. hen 7.0 Qmiil.

Covetten Najaden 1834:

fra Middag d. 25 til Middag d. 27 Mai N. 59º O. hen 7.5 Qmiil.

    -          8      -        10 Juni N. 51º V. hen 4.   -

    -         25      -        27 Aug. N 66º O. hen 9.5   -

    -          4      -         6 Sep. S. 25º V. hen 3.5  -

Covetten Flora 1840:

    -         18      -        20 Juni N. 22º V. hen 10.5  -

Medium af disse 12 Etmaal giver en daglig Strømsætning af 3.7 Qvartmiil, retvisende N. 38º O. hen.

Untager man nu en jevn Aftagen af Strømmens Hastighed imellem Sydenden af Nyfundlands Banke og det Sted, hvor Hr. Schythe gjorde sine Iagttagelser, altsaa imellem

 	25 Qvartmiil i Etmaalet - Farten ved Sydenden af Banken og

	3.7    -         -             omtr. paa 61º N. Brede.

---------------

    2) 28.7

---------------

14.35 Medium af Farten imellem Nyfundlands Banke og

61º N. Brede; dette giver for 1800 Qvartmiil  ...	125 Dage

lægges hertil den Tid, Strømmen bruger til at løbe

fra Florida Strædet til Sydenden af Banken   ...        36 Dage

					      udkommer 161 Dage,

som Strømmen, efter vor Beregning, vil være om at giennemløbe Afstanden fra Floridastrædet til det Sted imellem Færøerne og Island, hvor de omtalte Iagttagelser foretoges.

Efter Purdy har Golfstrømmen sin høieste Temperatur sidste i August og føste i September - samtidig med sin største Hastighed; heraf følger, at Maximum af Strømmens Varme vil indtræde paa 61º N. Br. ikke førend noget over 5 Maaneder efterat Strømmen har passret Florida-Strædet, hvilket bliver i Februar, saafremt ikke Aarstiden eller andre Aarsager virke forstyrrende paa den. I Forbindelse hermed er det dog sandsynligt, at Strømmen paa 61º N. Br., vil være stærkest nordøstlig hen, samtidig med Maximum af Havets Temperatur. Vi ere ikke i Besiddelse af Observationer for denne Aarstid; men rimeligviis vil Tiden, Strømmen er underveis fra Banken til 61º N. Br., blive noget kortere end de anførte 125 Dage, da Medium, af Strømmens Fart ved Banken og Strømmens Sætning paa 61º N. Br., da vil blive større end 3.7.

Fremtidige og ofte gientagne Observationer med Hensyn til Havets Temperatur, samt Strømmens Fart og Retning, paa flere Steder i denne Arm af Golfstrømmen, ville oplyse, hvorvidt vor Beregning stemmer med Virkeligheden.

Endvidere anfører Hr. Schythe Pag 99:

"Til Slutning kan jeg ikke forbigaae en Erfaring, som synes at staae i nøie Sammenhæng med den sydvestlige varme Strøms Tilstedeværelse. Den tager nemlig sit Løb imellem Island og Færøerne op imod Norges Kyster, men bestryger dog ikke selve Islands sydlige eller østlige Deel, thi disse omflydes af en mægtig nordlig Strøm, som fører Polarisen til Øens Nordkyst, og derfra stedse østen om Landet og, i Forhold til dens Masse, meer eller mindre langs henad Søkysten; denne er Golfstrømmen directe modsat".

Efter den Kundskab vi have om Isens Drivt, hænder det ikke sieldent, at Islands Østkyst, hele Aaret igiennem, er fri for Iis, skiøndt dets Nordkyst er belagt dermed; men driver Isen hen ad Østkysten, gaaer den i Almindelighed ikke længere, og som oftest ikke engang saa langt, som til Vestre-Horn, og bliver da liggende langs Kysten, indtil omtrent en halv Snees Miil ud fra Landet. Kommer Isen til Østerlandet, da skeer dette som oftest i April eller Mai, ved Nordlandet allerede før, dog er Tiden for dens Komme meget ubestemt. Naar den forlader Kysten igien, driver den bort i en nordøstlig Retning, og skeer dette ikke førend i August, da har Erfaring lært, at den aldrig forbliver længere end til denne Tid.

Undertiden kan det hænde, at den strækker sig betydelig længere ud fra Kysten. 1840 var et af de Aar, hvor Østkysten var bedækket med ualmindelig Mængde Iis. Capitain Paulsen, førende Briggen Thetis, fik Isen i Sigte d. 24de Mai, allerede paa 64º 7' N. Br. og 10º V. f. Gr., hvilket er omtrent 30 Miil fra Østkysten af Island, og kunde desaarsag ikke komme ind til Eskefiord førend d. 4de Juli. Sidst i Juli satte Isen sig i Bevægelse N. O. hen og forlod Islands Kyster, dog blev et Iisbierg, som stod grundfast imellem Røverhavn og Langenæs, tilbage i længere Tid. Capitain Winther, fra Kiøbenhavn, loddede tæt ved dette Bierg og fandt, at det stod 50 Favnes Dybde.

En Aarsag, hvorfor der bemeldte aar var en saadan Masse Iis ved Østerlandet, kan muligen være, at de sværre vestlige og nordlige Storme allerede i Juni Maaned for en Deel rensede Nordkysten for den Mængde Iis, som der alt tidligere paa Aaret havde samlet sig.

Capitain Olsen, Sluppen Catinka, var bestemt til Øefiord, men da han traf den Mængde Iis ved Østerlandet, besluttede han at prøve sin Lykke ved at gaae vesten og norden om Landet, og han naaede paa denne Maade i Juni Maaned Øefiord, uden at have seet Isen paa denne Vei.

Samme Aar indtraf det sieldne Tilfælde, at endeel Iisflage, med en nordøstlig Storm, løsrevesig fra den ved Ostkysten af Island liggende sværre Iismasse og dreve langs Landet forbi Ingolfs-Höfde og henad Vestmanøerne. Aldeles uhørt var det, da Capitain James Ross i 1836 giorde sin bekiendte Reise med Skibet "Cove", at han paa 61º N. Br. og 6º V. f. Gr., kun omtrent 50 Miil fra Shetlands Øerne, traf paa 2 meget store Iisbierg - deraf at slutte sig til en almindelig herskende stærk nordlig Strøm, vilde være urigtigt, da saadanne Tilfælde indtræffe saa sieldent, at selv Ross anfører dette sidste for at være "en hidtil uhørt Ting".

Flere Gange have vi passeret Atlanterhavet paa det almindelige Strøg imellem Fairhill og det sydvestlige Island - aldrig have vi seet og ikke engang hørt omtale, at paa denne Strækning var udsat for at træffe paa Iis, og dette maatte dog være Tilfældet, dersom Islands østlige og sydlige Deel blev omflydt af en "mægtig nordlig Strøm"; thi den vilde upaatvivlelig føre de dybtstikkende Iisbierge, der saa ofte leire sig paa Østsiden af Island, og navnlig i 1840, ned til lavere Breder og virke meget hindrende for de Skibes Seilads, der aarligen i stor Mængde befare Island Synder- og Vesterlandet; men da disse paa deres Vei derhen aldrig møde Isen, antage vi, at denne "mægtige nordlige" Strøm ikke existerer.

Paa Islands Østkyst er en regelmæssig Ebbe og Flod; Strømmen løber 6 Timer Nord og 6 Timer Syd efter; med godt Veir er Strømmen nordfra i Almindelighed noget overveiende. Dog har Veirliget en betydelig Indflydelse paa Strømmen - saaledes bemærkede Fiskerne, der aarligen ere paa havkalve- og Habliaufangst paa Bankerne langs Østkysten, at Strømmen i 1842 saa godt som hele Tiden fra Mai til August var overveiende syd fra, paa Grund af det jevnlig urolige Veir fra S. V. og Syd.

Løwenørn anfører i sin Beskrivelse af den islandske Kyst blandt Andet: "at Strømmen langs Nordkysten af Island sætter formeentlig østlig, dette synes endnu mere at finde Medhold deri, at Drivetømmeret oftere og i større Mængde andriver mod, og lægger sig mere ved Vest- end Østsiden af Nordlandets længst udgaaende Landpynter, saasom ved Refsnæs, Hraunhøfnartunge, Langanæs ., samt, at den saakaldte grønlandske Driv- eller Haviis, som sædvanligen indfinder sig under Landet, kommer fra Vest eller N. V., og som oftest er ledsagt af en Vind fra samme Kant; naar den om Sommeren igien forlader Landets Kyster, driver den østerefter, eller ogsaa N. O. ud, svinger sig saa udentvivl ind i den udenfor, i en vis Afstand fra Landet værende Hoved-Østenstrøm, som bringer Isen atter vesterefter og sætter den, naar Omstændighederne derefter føie sig, med den øvrige Hovedmasse af Iis, langs Østkysten af Grønland, S. V. efter o.s.f. Noget af den Iis, som sættes ved Strømmen Øst forbi Langanæs, kan og møde saadan Strøm, at denne gaaer noget ned paa Østsiden af Landet."

Dette sidste stemmer fuldkommen overeens med det vi have anført om Strømmen paa Østkysten af Island, nemlig: at den i Almindelighed er noget overveiende nordfra; derfor føres Isen som er sat Øst forbi Langanæs med denne nordlige Strøm, ned ad Østkysten; men da Isen ikke af denne Vei driver langt synder paa, men altid gaaer N. O. ud igien, kan dette kun bevirkes af en paa den Tid overveiende sydvestlig Strøm, hvilket beviser, at den nordlige Strøm hverken er stadig eller af megen Betydenhed.

Ved at omtale Strømmen ved Islands Kyster, komme vi til at tænke paa Strømsætningen i det vestlige Iishav. Norden for Spitsbergen, paa henved 82¾º N. Br., bemærkede Parry en sydlig Strømsætning, og anfører: Thus it appeared, that, for the last 5 days, we had been struggling against a southerly drift exceeding 4 miles per day.

I Nærheden af Grønlands Østkyst har Strømmen en sydvestlig Retning (Graah og Scoresby).

Et Factum, der staaer i nøie Forbindelse med ovenanførte Iagttagelser, angaaer nogle af de mange Ullykkestilfælde, der saa voldsomt rammede Hvalfangerne i Aaret 1777.

Midt i Mai bleve en Mængde af disse Skibe indesluttede af Isen imellem Spitsbergen og Jan Meyen; stormmende Veir fra Østen og stræk Iisdrift Vesterefter førte dem i Begyndelsen af Juni i Sigte af den grønlandske Kyst, i Nærheden af Gale Hamkes Land, omtrent 75º N. Br. Den 15de August vare endnu 9 Skibe samlede. Fra nu af ville vi for en Tid følge Beretningen fra det hollandske Skib "Vilhelmine". Den 20de i en svær Storm strandede 2 af Skibene og nogle Dage efter 4. Den 24de saaes Island; men da Skibene endnu vare tæt indesluttede af Isen, kunde de ikke naae Landet. Den 7de Septbr. Forliste endnu et Skib.

Ved Sammenstyrtningen af et Iisfeld knustes Skibet "Vilhelmine" d. 11te Septbr. Denne Ulukke kom saa uventet og saa pludeselig, at største Delen af Mandskabet, som var tilkois, kun med Nød og neppe fik Tid til at bierge sig paa Isen.

Nu var kun 1 Skib tilbage, hvorhen Mandskabet fra "Vilhelmine" reddede sig, og hvorpaa saa godt som alle Besætninger fra de andre Skibe befandt sig.

I Begyndelsen af October vare de paa omtrent 64º N. Br. og den 11te knuste Isen dette sidste Skib, ført af Commanduer Claas Jansen Castricum fra Ameland. Imellem 3 og 400 Pesoner maatte nu redde sig paa Isen, udsatte for Climatets Strenghed, med kun ringe Proviant. Isen førte dem til i Nærheden af Statenhuk. 140 Mand vare saa heldige, sidst i October og i Løbet af November, at naae de danske Colonier, og omtrent 200 omkom. (Scoresby og Grønlandsfarerne i 1777, af Lorens Hansen, Rector ved Skolen i Ribe.)

Man faaer ved denne Isens Drivt en klar Oversigt af Strømmens Retning i denne Deel af Iishavet; først dens Sætning vesterefter og derpaa S. V. hen langs den grønlandske Kyst. Derefter fører Strømmen Isen omkring Statenhuk (Cap Farvel) langs Grønlands S. V. Kyst, indtil omtrent 65º N. Br. eller noget nordligere, hvorpaa den svinger vesterover ad Labrador o.s.v.

En stor Deel af det Drivtømmer, der saa hyppigt findes paa Islands og Grønlands Kyster, og for største Delen bestaaer af Fyrre-Arter, kan, efter vor Mening, med Bestemthed antages at blive ført til disse nordlige Egne ved Golfstrømmen.

Betænker man, at Missisippi og Missouri med alle deres mægtige, rivende Bifloder, giennemslynge den største Deel af Nordamericas Region for Naaletræ-Arterne, at Farten paa disse Floder saa ofte bliver farliggiort ved den Masse løsrevne Træstammer, der alle søge til disse mægtige Strømmes fælles Udgangspunkter, Missisippis Mundinger, og derfra ud i den mexicanske Havbugt: saa forekommer det os rimeligt, at en Mængde af disse Træstammer følge Golfstrømmens Løb ud i Atlanterhavet, hen imellem Færøerne og Island, forbi Norges N. V. Kyst, møde Iishavets østlige Strømning og med den Vest og senere Sydvest hen o.s.v.; thi ad denne Vei gaae udentvivl de fleste af de forskellige Mimoser, der saa hyppigen drive i Land paa Færøerne, og ligeledes findes paa Grønlands Kyster; blandt dem nævne vi især Frøet af mimosa scandens.

Additional References:

Irminger, C., Om Havets Strømninger m. m., Nyt Archiv for Søvæsenet, Anden Række, 8 bd., 115-137, Kiøbenhavn, 1853.

Irminger, C., Strømninger og Isdrift ved Island, Tidsskrift for Søvæsenet, 6 bd., 15-40, Kiøbenhavn, 1861.

Irminger, C., Temperaturen i det nordlige Atlanterhav og Golfstrømmen , Tidsskrift for Søvæsenet, Ny Række, 5bd., 65-79, Kiøbenhavn, 1870.